Ingrediensen skriver:

Næææææh! Hvad er nu det?!
Ny fiskekonserves! Vi faldt for nyligt over en ny leverandør, der havde en masse spændende ting på konserves. Så vi har udvalgt noget af det vi syntes der lød sjovest, og handlet det hjem til Makketutten!
Vi har naturligvis også lige prøvesmagt det, og det smager helt fantastisk! Så kom ned og køb en dåse eller 7 med hjem, og smag selv

Der er også stadig ledige pladser til aftenens fællesspisning. Jægergryde med mos (ja ja, vi troede september ville være mere efterårsagtig 😅) og til dessert er der mille-feuille (tusind-lag) m. Bær og fløde!

Har du aldrig været til en fællesspisning før, og tænker: “uh, det lyder farligt – forklaring udbedes!”, så læs med hér!
Det er ret simpelt – vi laver noget simpel husmandskost, nogle gange giver vi den gas og gør noget ekstraordinært, men ellers retter som de fleste kender. Det serveres altid med vores surdejsbrød og smør, og nogle gange en salat eller andet der passer til.
Det koster 115,- for en voksen hovedret og 55,- for dessert. Børn fra 1-10 år er halv pris.
Vi åbner dørene kl. 17, så man kan komme og hygge sig med et brætspil, terninger eller kort fra vores skab. I kan også gå rundt i området, se grisene eller besøge Makketutten.
Vi anbefaler man kommer senest kl. 17.45, så man lige kan blive tjekket ind, samt købe drikkevarer, hvis man ønsker det (der er altid isvand på bordene).
Man betaler med det samme – så kan man smutte når man ønsker det, uden at skulle vente på at betale bagefter. Kl. 18 sætter vi maden på bordet – uanset om der er nogle der kommer 5 min for sent eller ej.
Når man så har spist sin mad, rydder I selv af, i bedste højskole stil. Vi har en vogn til service, en spand til madrester og en mælkekasse til tomme flasker.
Målet for fællesspisninger har aldrig at vi skulle blive tykke og rige af det. Vi vil gerne samle folk fra både nær og fjern til et måltid mad om et langbord, hvor du enten kan sidde med din familie og venner, men hvor du også kan komme alene og forhåbentlig stadig gå hjem med en god samtale i baggagen, som.du har haft med dine medspisende.

Lyder det som noget for dig, kan du på http://www.lillesyd.dk/ingrediensen se menu’en en måned frem samt bestille pladser.
Vi håber at se mange velkendte, såvel som nye ansigter herude i efteråret!

Ses vi?

Skriv en kommentar

Previous Post
Next Post

SENESTE POSTERINGER

Herfølge fakta

Herfølge, by 5 km sydvest for Køge. På 25 år er Herfølge vokset fra at være en mindre stationsby til en stor bolig- og erhvervsforstad til Køge og København.

~ Den Store Danske