Herfølge Bibliotek:

HERFØLGES GAMLE KALKBRUD KOMMER TIL LIVE IGEN

For over 100 år siden klagede præsten i Herfølge over gener fra kalkbruddet, som lå lige ved siden af kirken. Han fortalte, at når konfirmanderne kom til forberedelse, var deres borde fulde af støv. Men det var vist også præstefruen, der var irriteret over støvet og larmen, så kalkbruddet blev nedlagt i 1915.

Nu kommer det til live igen for en kort bemærkning, for NOAA arkitekter har i samarbejde med Herfølge Bibliotek og Herfølge Lokalarkiv sat gang i et projekt, hvor den lokale kalk graves op og blandes med lokal keramik for at støbe 12 terrazzofliser, som skal sidde på bibliotekets nye skranke til jul. Du kan deltage i projektet ved at komme forbi biblioteket på lørdag kl. 10.00 med noget keramik, du ikke skal bruge og se fliserne blive lavet udenfor biblioteket. Hvis der er fra Hegnetslund Lervarefabrik, vil vi blive jublende glade, for vi vil gerne støbe vores terrazo med lokale, historiske materialer.

Hvad: Historisk terrazzostøbning med arkitekter og murermester
Hvornår: Lørdag d. 30. november, kl. 10-11:30
Hvor: Udenfor Herfølge Bibliotek

Skriv en kommentar

Previous Post
Next Post

SENESTE POSTERINGER

Herfølge fakta

Herfølge, by 5 km sydvest for Køge. På 25 år er Herfølge vokset fra at være en mindre stationsby til en stor bolig- og erhvervsforstad til Køge og København.

~ Den Store Danske