


Herfølge Kirke skriver:
VIDSTE DU? 💚🌲🌿🪲⛪🪦
At Herfølge Kirkegård udgør 6,4 hektar (64.000 kvm)?
Kirkegården er inddelt i mange forskellige rum, der stimulerer sanserne og indbyder til ophold. Nogle rum giver plads til sørgende og folk, der søger refleksion. Der gøres også plads til udendørsgudstjenester og -andagter. Der sikres rum til både dyr og planter med fokus på biodiversitet. Derudover indsamles regnvand til vanding af kirkegårdens planter, og der er indgået samarbejde med stenhuggere om at genbruge uafhentede gravsten.
Herfølge Kirke er med i netværket Grøn Kirke og Grøn Kirkegård. Der er nu 381 grønne kirker i Danmark, og vi er glade for at være en del af noget STØRRE og noget GRØNT (og at det – snart! – bliver forår igen).

Skriv en kommentar