Stevns Kommune advarer mandag eftermiddag de borgere, som får vand fra Strøby Egede Vandværk.
En prøve har vist spor af enterokokker (tarmbakterier, red.). Bakterierne kan indikere, at der er sket en fækal forurening af drikkevandet.
Bakterien forårsager stort set aldrig sygdom hos raske borgere, men kan give alvorlig sygdom hos borgere, som i forvejen er syge.
Kommunen anbefaler alle vandværkets brugere at koge vandet indtil de har fundet problemet og løst det.
For at drikke vandet skal det varmes op til 100 °C i og lade det spilkoge i ét minut. Herefter er vandet sikkert at drikke, når det er kølet ned.
Kilde: TV2 Kosmopol

Skriv en kommentar