Peter Aalbæk Jensen: Jeg har været prepper de sidste tyve år!
Jeg ser, at tendensen er, at det nu pludselig giver mening, at vi i vores fællesskaber sidder på forsyningskæderne selv. Set i lyset af, hvad der er sket af globale udfordringer i de seneste år – krigen i Ukraine, Coronakrisen, Suezkanalen, der blev spærret, og Trump, der vil invadere Grønland – er det snusfornuft at være selvforsynende.
Hvad der måske tidligere er skildret i et romantisk skær, eller som noget kun en bande hippier, der ville leve anderledes, kunne finde på at gøre, er nu blevet til gammeldags logik. Det er fornuftigt ikke at gøre sig afhængig af andre, men at eje og styre sine egne lokale forsyninger af mad og energi, og det tror jeg, at vi vil se meget af.

Skriv en kommentar