SØSTRENE TAGER STYRINGEN

I har måske, kære følgere, hørt nys om, at vores skønne forpagtere Ingrediensen ikke kører videre på LilleSyd i det nye år.
Men ingen panik – LilleSyd består!

Vi har i familien besluttet at genoptage arbejdet med vores elskede forsamlingshus samt gårdbutikken Makketutten.
Så fra januar 2026 vil der – selvfølgelig og som altid – være forsamlingshus, fællesspisninger, gårdbutik, koncerter og sjov og ballade på LilleSyd.
Vi har den seneste tid dyrket os selv, vores familier og ikke mindst det store byprojekt, men nu er tiden og drømmene inde til, at vi igen tager forklæderne på og går i gang ved gryderne.

Peter og Lises døtre – Sigrid, Rose og Hedvig – overtager roret og kommer til at drive stedet i det daglige.
Sigrid og Rose med deres primære fokus på gårdbutikken Makketutten, og Hedvig med sit fokus på forsamlingshuset og dets aktiviteter.
Peter og Lise kommer stadig til at være en aktiv del af stedet. Mor Lise er klar på at servere en kop kaffe og fortælle alt om byprojektet.
Far Peter har meldt sig som vicevært og vil være at finde på området med skovl og rive – eller (nok mest sandsynligt) med en flaske rødvin til vores arrangementer.

Vi glæder os helt vildt til at komme i gang igen, og vi bobler og syder af idéer og drømme, så følg med!

Det bliver sjovt.

Skriv en kommentar

SENESTE POSTERINGER

Herfølge fakta

Herfølge, by 5 km sydvest for Køge. På 25 år er Herfølge vokset fra at være en mindre stationsby til en stor bolig- og erhvervsforstad til Køge og København.

~ Den Store Danske