Af Lars Kjeldfred, Herfølge Bibliotek
Vi hylder den lokale original, Niels Nielsen, som døde i 1905, og inviterer en masse nulevende originaler på besøg: Musikere, kunstnere og masser af forfattere.
Oplev blandt andre Søren Ulrik Thomsen, Madame Nielsen, Jonas Okholm Jensen, Tomas Ortved (Sort Sol), sanger og forfatter Slagger Lund, Keith Thomas Lohse, Marie Eline Hansen, Trine Trash, Helle Fuglsang, Vagn Olsson, Peter Aalbæk Jensen, Danmarks måske bedste fuglemaler, Carl Christian Tofte, Alex Puddu, Manoj Ramdas, Jens Pihl (Krigsguden) & Goodiepal (som optager radioprogram til R8dio).
En gruppe virkelig seje lokale har sammen med biblioteket skruet et eksklusivt og ret omfattende magasin sammen med ikke tidligere tekster og kunstværker af aftenens gæster og en hel masse andre + ikke mindst en smuk tekst af fantastiske Morten Sabroe som døde i 2023 (men inden da nåede at besøge Herfølge Bibliotek).
80-90 min ikke tidligere udgivet musik fra ind- og udland: Nikolaj Nørlund, Mark E Smith (The Fall), First Flush, Martin Hall, No Knox, tyske Käpt’n Rummelsnuff, Slagger Lund og mange mange flere (på lukket web + sandsynligvis noget så herligt og moderne som kassettebånd).
Koncerter, oplæsning, gøgl og gang i den. Billetter til kun kr 75. Tog og bus til døren.
Lørdag den 22. november, 2025 kl. 19-22.
Læs om arrangementet i 2018 her.

Skriv en kommentar