PRESSEMEDDELELSE FRA KØGE KOMMUNE

❄️ SNEEN GIVER UDFORDRINGER FOR HJEMMEPLEJEN ❄️

Du har sikkert opdaget det – der er faldet rigtig meget sne i vores kommune. Det giver udfordringer for hjemmeplejen, hvor flere medarbejdere har haft svært ved at komme frem på arbejde 🚗❄️

Derfor er vi i dag nødt til at prioritere indsatsen, så vi kun besøger de borgere, som har det største behov for hjælp. På de besøg kan der være forsinkelser, ligesom en del borgere slet ikke får besøg i dag. Det er vi rigtig kede af, men det er nødvendigt for at kunne hjælpe dem, der har mest brug for det 💙

Hjemmeplejen arbejder tæt sammen med vores dygtige kolleger i sneplovene for at få ryddet vejene dér, hvor behovet er størst.

Kender du en nabo, som normalt får besøg af hjemmeplejen, vil vi være meget taknemmelige, hvis du vil kigge forbi. Vi forsøger at kontakte så mange som muligt telefonisk, men et venligt kig ind kan gøre en stor forskel 💛

Er du bekymret for en borger, som har brug for hjælp, og som vi endnu ikke er nået frem til, er du meget velkommen til at ringe til os på 📞 56 67 26 26. Telefonnummeret er ekstraordinært åbent fredag.

Lige nu arbejder vi på højtryk for at planlægge fredagen 💪
Weekendens dækning afhænger af, hvordan vejret udvikler sig 🌨️ Også her er der risiko for aflysninger og forsinkelser i hjemmeplejen.

Tak for din forståelse og for hjælpen til hinanden i denne situation 🙏

Giv gerne vores kolleger i hjemmeplejen et 💙 med på vejen – de gør, hvad de kan i en svær situation.

Skriv en kommentar

SENESTE POSTERINGER

Herfølge fakta

Herfølge, by 5 km sydvest for Køge. På 25 år er Herfølge vokset fra at være en mindre stationsby til en stor bolig- og erhvervsforstad til Køge og København.

~ Den Store Danske