– Ambitionen var oprindelig, at vi skulle være færdige inden påske. Lige nu er jeg ikke helt skråsikker på, hvornår vi er 100 procent færdige. Det ligner umiddelbart en dato omkring 1. juni, hvis alt går godt, siger Per Hauge Hansen.
Udvidelsen giver SuperBrugsen Herfølge omkring 300 kvadratmeter mere plads, når den er gennemført. Det sker gennem en udvidelse ud mod den sydvendte parkeringsplads, og når den giver omkring 25 procent mere plads til supermarkedet, der i alt kommer til at råde over lidt mere end 1500 kvadratmeter.
– Det betyder, at vi får et topmoderne supermarked, så vi er klar til den øgede konkurrence i byen de kommende år, sagde brugsuddeleren i efteråret til Sjællandske Nyheder med henvisning til, at Netto er kommet til byen, mens også Rema 1000 har kig på mulighederne i Herfølge.

Skriv en kommentar