Generationerne…
Indrømmet! Jeg er voldsomt forkælet. Vi bor 4 generationer sammen. Fra svigermor på 94 år til Halfdan på snart 3 år.
Mine døtre Sigrid og Hedvig med mænd og børn. Resten af børneflokken tæt på og aktive deltagere i at drive Bjergbyen og forsamlingshuset Lillesyd.
Så vi er i familie, bor sammen, arbejder sammen. Er klar over det for nogle lyder voldsomt belastende. Men til jer vil jeg sige: Har man først prøvet det, så forstår man ikke, hvorfor det blev afskaffet. Hvem fanden har opfundet, at vi skal bo hver for sig?
Min familie har ikke en boligmasse sammen, der repræsenterer større økonomisk end værdien af en 3 værelses lejlighed i København. Så økonomisk er det bare at bruge de samme penge på en anden måde. Vi deles om bilerne, spiser sammen søndag. Men kun hvis man har lyst. Det er også tilladt at blive væk. Det er vigtigt.
Så samtalerne i familien drejer sig, udover det sædvanlige snakken om stort og småt, især om hvad gør vi her og nu med forretningen. Forsamlingshuset, gårdbutikken Makketutten, pizzeriaet Den Flyvende Tallerken, vores skole Lillesyd Friskole.
Det virker for mig gamle surmuler opløftende at familie samtalerne er om udfordringer, løsninger, beslutninger. Mindre kaffe og kage slabberas. Selvom det også er godt.
Så kære venner: Spring ud i det. De gamle kan sælge bungalowen og finansiere det meste, unge flytter med og har kræfterne og energien til at forhindre vi gamle i at synke hen i yoga og ferierejser.
Børnepasning er en daglig glæde. Og er personlig lykkelig for at IT supporten fra børnene er gratis og lige om hjørnet. Så alle nyder samværet. Og der går intet af os for at vi skal bruge 30 minutter på at klippe græs hos svigermor eller støvsuge hendes hus. Vi gør det af taknemmelighed over hvad hun gennem tiderne har gjort for os.

KH

Peter og hele banden