Kære alle😊

I dag har jeg været borgmester i 100 dage. Sammen med alle mine dygtige kollegaer har vi allerede skabt en masse resultater.

Det er hver dag en ære at få lov til at stå i spidsen for vores dejlige kommune og jeg synes i beskedenhed vi sammen har fået skabt en god start.

De første 100 dage ✔️

Hvad har vi leveret indtil nu?

På den korte bane:
• Stoppet Vallø Energipark
• Fundet en løsning på Corona Camping
• Indført 2 timers gratis parkering i Køge bymidte og skabt ensartede parkeringsregler
• Sikret, at alle børn – også i fri- og privatskoler – har lige adgang til pædagogisk-psykologisk støtte. Fokus på barnet – ikke hvilken skole man går på.
• Ændret betegnelsen fra byråd til kommunalbestyrelse. Selvom vi elsker Køge by – er vi også stærke lokalsamfund og smukke landskaber.
• Afsløret socialt snyd og stoppet uberettigede udbetalinger for 17 mio. kr. Skatteborgernes penge skal gå til velfærd ikke til bedragere.
• Vi passer på økonomien , så vi kan løfte velfærden. Vi overtog en økonomi som årligt er i minus med 100 millioner kr. Derfor har vi styrket kassebeholdningen med ca. 30 mio. kr. gennem opsamling af uforbrugte midler bredt i organisationen. Selvom besparelserne til efteråret ikke bliver sjove – så mindsker det behovet for de rigtig hårde besparelser.

Frem mod sommerferien:
• Genbehandling af sag om robotstøvsugere til ældre medborgere
• Øget tryghed gennem videoovervågning og tryghedsvagter. Fokus på natteliv og udsatte boligområder

Og vi er kun lige startet rejsen.

På den løbende bane:
• Styrket og fremskyndet indsatsen for beskyttelse af drikkevand og vores gamle middelalder bykerne.
• Sikret bedre økonomisk balance mellem indtægter og udgifter. Ny strategi for flere tilflyttere via boligpolitik
• Nedbragt sagsbehandlingstider og forbedret dialogen med kommunen for både borgere og virksomheder.
• Styrket indsatsen for børns trivsel i samarbejde mellem skoler, daginstitutioner og forældre.

Og meget mere.!

Tak til alle politikere og partier, der bidrager til den fælles indsats – uden jer ingen forandring.

Vi gik til valg på forandring og nytænkning – og vi er godt på vej.

Rigtig god weekend til jer alle⭐️

Skriv en kommentar

Previous Post

SENESTE POSTERINGER

Herfølge fakta

Herfølge, by 5 km sydvest for Køge. På 25 år er Herfølge vokset fra at være en mindre stationsby til en stor bolig- og erhvervsforstad til Køge og København.

~ Den Store Danske