JULEAFTEN FOR ENSOMME OG FOR DEM HVOR PENGENE ER SMÅ…
Som tidligere år laver vi på Lillesyd juleaften for borgere i Herfølge Sogn, som ikke har andre at jule med eller som har det svært med at få råd til en god aften.
Herfølge Kirke står for tilmeldingerne, men vi samler to hold der laver maden, bager småkagerne og varmer gløggen.
Hold 1 møder kl. 10 – 16 og hold 2 kl. 16-24.Og man kan sagtens være på begge hold hvis kræfterne og lysten er til det.
Vi hygger os gevaldigt og kræser om de mange, glade gæster.
Køkkenarbejde og opvask er dagens pligter. Menighedens frivillige tager sig af oppyntning og hygger om gæsterne.
Så hvis du har tid og lyst til at få en sjov dag med at hjælpe med, så send mig en mail på svinet@filmbyen.dk.
Fortæl lige hvis der er noget i et køkken du er specielt god til. Så sammensætter jeg et par gode hold. Og man behøver ikke at være verdensmester for at køre opvaskemaskinen.
Lise og jeg deltager som altid. Det kan vi simpelthen ikke undvære.
Kh
Peter

Skriv en kommentar