🎵❤️🔥DEN SMUKKESTE SANKT HANS 🔥❤️🎵
Mange mennesker kan meget sammen – det må man bare konkludere efter den smukkeste sommeraften i fællesskabets tegn. Igen i år blev der fyldt op i #Herfølge Sognegård til sang, musik og fællesskab. Takket være de lokale spejdere, borgerforeningen og Herfølge Kirke, som har brugt det meste af dagen på at gøre klar til endnu en festlig Sankt Hans. Og bagefter på engen til båltale og fællessang.
Båltalen var af vores egen præst Malene Flensborg og handlede om fællesskab, styrken i og vigtigheden af at være sammen – især i en tid som denne hvor både teknologi og kriser truer vores sammenhængskraft og som hun fik sagt:
Måske er Sankt Hans først og fremmest en stille påmindelse om, hvad der binder os sammen. Ikke at vi er ens. Ikke at vi er enige om alt. Men at vi stadig ønsker at mødes. At vi stadig vil være sammen. At vi stadig kan stå side om side og lade os varme af både ild og nærvær.
Hele talen kan læses her.

Skriv en kommentar